top of page
Søg
  • gitasommer

Vejrtrækning og øvelser

Opdateret: 17. dec. 2022

Vejrtrækning er en simpel men kraftfuld teknik til at regulere nervesystemet.




Alt efter om vi lægger mere vægt på indåndingen eller udåndingen, tempoet vi trækker vejret i, og om vi lader vejrtrækning fylde i mave eller brystkasse - påvirkes vores nervesystem til at skrue op eller ned for arousal. Arousal er en vågenhed eller parathed til aktion, og for meget eller ureguleret arousal er på spil når der er tale om stress og angst.

Tag et øjeblik, og læg mærke til, hvordan din vejrtrækning er lige nu. For hurtigt at regulere vejrtrækningen, kan du lave et dybt suk og slippe skuldrene.

De fleste af os holder vejret engang imellem. Særligt når der sker noget nyt - læg fx mærke til hvordan din vejrtrækning er idet du åbner din mailboks.

Begynd at lægge mærke til din vejrtrækning i dagligdagen, og hvis du opdager at den er kort, så stop lige op og lav sukket, slip skuldrene og lad næste indånding fylde hele brystkassen ud.

Få gerne en rutine hvor du laver en vejrtrækningsøvelse dagligt. Måske når du kommer hjem fra arbejde, eller i en pause på kontoret. Ved sengetid eller inden du står op, særligt hvis du er urolig. - og husk, det er helt almindeligt, at vi føler os lidt urolige om morgenen når vi vågner - det er det tidspunkt på dagen hvor kroppen automatisk får et skud af stresshormonet cortisol - og det er egentlig bare for at få os op og igang.




43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page